Foreningens augustudflugt gik i år til Grevegård, som er rammen om Greve Museum.
Vi fik en meget fin rundvisning på museet, hvor vi både hørte om museet, om den familie, der oprindeligt boede på gården og om museets faste udstillinger, samt om særudstillingen ”Hedebo Highlights”, som der var særligt fokus på. Denne udstilling handlede om de klassiske hvide hedebosyninger, men også om de farverige tekstiler, som er kendetegnende for den traditionelle egnsdragt – hedebodragten.


Frokosten spiste vi i caféen, hvor vi fik stedets museumsplatte.
Efter frokosten var der mulighed for at gå rundt på egen hånd og fordybe sig i de forskellige udstillinger.
På hjemturen kørte vi til Herstedhøje, som er nogle menneskeskabte høje (på det højeste sted ca. 67 m over havets overflade). De er bygget op af jord, beton og andet byggeaffald i slutningen af 60’erne. De fremstår nu som et rekreativt naturområde i Vestskoven.
Her bød foreningen på en forfriskning, og nogle gik rundt i og ved Naturcenter Herstedhøje, mens andre besteg ”bjergene”.
På hele turen havde vi dejligt solskinsvejr.